Nogle husejere i Danmarks yderområder betaler markant mere for etablering af fjernvarme end husejerne i byerne. Dette skaber en geografisk ulighed på fjernvarmeområdet, mener flere eksperter.
Af Annesofie Wraae & Matilde Mølgaard Sørensen
14 kilometer nord for Odense ligger landsbyen Lunde. Omkranset af marker, består byen af en børnehave, hvor fire stuer er blevet til én, et forsamlingshus, hvor der stadig afholdes banko, og 424 indbyggere. Umiddelbart en fredsommelig og simpel tilværelse, men livet på landet har sine udfordringer. Besparelser på den offentlige transport, tomme huse og lukkede skoler er tidligere blevet belyst, men udrulningen af fjernvarme i disse områder, er ofte en overset problematik.
En uventet prisstigning
En varmeløsning som synes at være et bedre og billigere alternativ til gasfyret, har vist sig at være et problem for nogle af beboerne i Lunde. Efter sit huskøb og en fuld renovering, har Britt Skousen fået et uventet problem. Inden købet af huset, lå en aftale på omkring 100.000 kr. for udrulning af fjernvarme. Men da Britt Skousen, skulle takke ja til fjernvarmeprojektet efter indflytningen, fik hun et chok. Blandt andet, fordi hendes hus ligger mere end 20 meter væk fra den vej, hvor hovedledningen fra varmeværket er nedgravet, ville prisen ende på omkring 200.000kr.
“Den difference i prisen, synes jeg, er voldsom. At det skal koste 200.000 kr. at komme på fjernvarme, er jo fuldstændig horribelt.”
Hun pointerer, at hun for 30.000 kr. kunne få et helt nyt gasfyr monteret, og ser derfor ikke en økonomisk fordel i at skifte til fjernvarme.
Ole Jakobsen svarer på de tre vigtigste spørgsmål om fjernvarme. Video: Annesofie Wraae
En befolkning ladt i stikken
Husstande i de små landsbyer er ofte opvarmet af olie- pille- eller gasfyr. Det har været den åbenlyse og billigste varmekilde, det er nemt at få etableret, og det har oftest været en del af husene siden deres oprindelse. Der er dog en grund til, at mange husstande ønsker at få udskiftet disse fyr med fjernvarme.
Regeringen har en målsætning om at udrulle fjernvarme i hele Danmark inden 2028, og dermed på sigt udfase alle gasfyr. Det ønskes fordi, gasfyr både er dårligt for miljøet, samt at varmeprisen er usikker og kan svinge meget. Men det kan være svært for mange at efterleve denne målsætning.
Professor i energiplanlægning ved Aalborg universitet Brian Vad Mathiesen mener, at nogle husstande er sat i skakmat:
“I forhold til, hvad huset er værd, er det en meget, meget stor udgift, hvis man skal investere i fjernvarme eller varmepumpe. Så er det desværre sådan, at er man efterladt med sit gasfyr. Og det er ikke til at vide hvornår, at man ikke må have det mere.”
I følge Brian Vad Mathiesen, er han ikke i tvivl om, at det er befolkningen på landet, som ikke bliver prioriteret:
“Dem på landet er ladt i stikken. Det er jo noget af det, der er problemstillingen. Og typisk er det også dem, der ikke kan låne penge i banken, da deres hus er ikke så meget værd.“
Geografien bestemmer prisen
Selvom det er dyrt for beboere på landet, er det ikke alle danskere, som oplever skyhøje etableringspriser. I den anden ende af landet bor Michael Kjærgaard Hansen, i et tætbygget område lidt uden for Gråsten. For Michael var det en oplagt mulighed, da der blev tilbudt fjernvarme i byen, og der var ikke meget tvivl, da budgettet blev præsenteret for familien:
“Vi endte med, at det var knapt 30.000 kr. vi skulle betale for hele etableringen.”
Michael Hansen var langt fra den eneste i byen Rinkenæs, der sagde ja tak. Omkring 60-70 procent af alle husstande i byen valgte at koble sig til fjernvarmen.
For Michael Hansen var det udelukkende af økonomiske årsager, at han valgte fjernvarmen til. Selvom det hovedsageligt er grøn fjernvarme, som husstanden får fra Sønderborg Fjernvarme, var det ikke dét, der afgjorde beslutningen:
“Én ting er varmeregningen, men driftsøkonomien, altså hvad det koster at holde et fjernvarmeanlæg i dit hus kørende, er også suverænt den laveste i forhold til andre varmekilder, man kan have i sit hus.”
Han anbefaler desuden andre husejere at få etableret fjernvarme i deres hjem.
Ulighed mellem land og by
Selvom der er mange argumenter, der taler for at tilvælge fjernvarme, opstår der en geografisk ulighed, som konsekvens af den varierende etableringspris. Beboere i tætbyggede boligområder, som Michael Kjærgaard Hansen, oplever ofte at blive tilbudt en pris, der er til at overskue.
Samtidig kan beboere i landområderne, som Britt Skousen, forvente at skulle en betale en markant højere pris for samme service.
Rolf Lyneborg Lund, som er forsker i geografisk ulighed mellem land og by ved Aalborg Universitet understreger, hvor omfattende uligheden mellem land og by er:
“Man kan ikke finde andet end ulighed. De få steder hvor der findes lighed, er det fordi, at der findes mennesker begge steder, eller at folk bor i huse. Ellers er der nærmest kun uligheder.”
Rolf Lyneborg Lund forklarer, hvordan økonomien ofte spiller en stor rolle, når der skal takkes enten ja eller nej til fjernvarme i landsbyerne. Når prisen på etableringen af fjernvarme ikke er økonomisk forsvarligt for boligejerne på landet, er konsekvensen ofte at der bliver sagt nej tak til forslaget om fjernvarme:
“Incitamentet til at få fjernvarme på landet skulle udelukkende være, fordi man vil gøre noget godt for miljøet, gøre noget godt for sig selv, eller hvis man gerne vil være uafhængig af gasfyr. Medmindre der er en ekstremt god økonomisk gevinst i at skifte til fjernvarme, så giver det ikke nogen mening,” understreger Rolf Lyneborg Lund.
Han tilføjer, at uligheden mellem land og by også kan føre til landsbydød:
“Den hårde konsekvens er, at der er nogle landsbyer, som langsomt dør. Det er bare the name of the game.”
Utilfredshed i Lunde
Britt Skousen forklarer, at hun ikke er den eneste i landsbyen Lunde, som er blevet overrasket over prisen på etablering af fjernvarme.
“Der har været rigtig meget opbakning, men jeg kunne se inde på Facebook, at folk er begyndt at blive kritiske.”
En beboer i Lunde havde lavet et opslag på den lokale Facebookgruppe om de høje priser på fjernvarmen. Hun uddyber, at der efterfølgende har været en negativ tilgang til at få etableret fjernvarme i byen – udelukkende på grund af prisstigningerne.
En logisk forklaring
Chef for Strategisk Drift hos Kredsløb i Aarhus, Ole Jakobsen, anerkender, at denne prisforskel kan virke uretfærdig. Dog forklarer han, hvordan det økonomisk skal hænge sammen for fjernvarmeværkerne i Danmark:
“Det er svært at forsyne husstande, der ligger yderligt. Det kan selvfølgelig godt opleves som en ulighed for den enkelte, og kan være svært at forstå, fordi vi jo alle normalvis har krav på de samme ydelser fra samfundet. Men vi er et selvstændigt selskab, som skal varetage vores kunders interesser, og vi har en interesse i, at varmeprisen ikke stiger mere end højst nødvendigt.”
“Jo flere husstande der er tilkoblet fjernvarme, på så lille areal som muligt, jo billigere bliver det i etablerings- og driftsomkostningerne,” pointerer Ole Jakobsen.
Der er mange ting, som spiller ind, når en fjernvarmeforsyning skal vurdere, hvorvidt et fjernvarmeprojekt kan hænge sammen økonomisk. Fjernvarmeværker skal blandt andet opfylde “Hvile-i-sig-selv”-princippet. For at kunne give mening, skal en by have tilpas mange boligkvadratmeter på et lille areal. Derfor er det ikke landsbyer, der står forrest i køen, når det kommer til etablering af fjernvarmen:
Ole Jakobsen forklarer, at etableringen er markant billigere i byerne, da der ofte kun skal nedgraves en enkelt stikledning, til en allerede eksisterende hovedledning.
I landsbyer skal der først lægges mange kilometers hovedledning ud fra varmeværket, før at stikledningerne kan etableres i husene. Det er derfor en større omkostning for hver enkelt husstand på landet, end det er i byen.
“20-30000 kr. er til at grine af”
For at Britt Skousen skulle sige ja til at få etableret fjernvarme i sit hjem, skulle prisen være markant lavere.
“Hvis jeg kunne få over halvdelen betalt via staten i en eller anden klimapulje, ville jeg sige ja.”
Energistyrelsen har oprettet en Fjernvarmepulje på 20.000 kr. pr. husstand, som varmeværkerne kan søge, når de skal etablere fjernvarme. Brian Vad Matthiesen foreslår at Fjernvarmepuljen kan hæves til 30.000 kr. pr. husstand, men Britt Skousen mener ikke det er nok:
“10.000kr. mere er selvfølgelig også en slat penge. Men når vi snakker så store beløb, som jeg skal betale, så er 20-30000 kr. til at grine af.”
Eksperter tvivler på nuværende løsning
Om et større tilskud fra Fjernvarmepuljen er løsningen, tvivler Søren Magnussen fra Dansk Fjernvarme på:
“Det er ikke sikkert, at flere penge i Fjernvarmepuljen er løsningen. For os at se, er løsningen en kontant udmelding omkring at lukke for gassen. Vi er ret sikre på, at man tænker sig ekstra godt om, hvis man får at vide, at gasforsyningen ikke er det, man skal satse på i det lange løb.”
At lukke for gassen, kan dog sætte beboerne i landsbyer i en svær situation, da man kan blive tvunget til at skifte, selvom man ikke har råd. Derfor mener Søren Magnussen også at man i øjeblikket ikke skal fokusere på at udrulle fjernvarme i de områder, hvor etableringen af fjernvarme bliver for dyrt:
“Det er for dyrt at tage ud til de landdistrikter, hvor der er skal lægges flere kilometer ledning. Så vi skal ikke lave fjernvarme der nu.”
Han mener, at man kan begynde at fokusere på landområderne, efter at fjernvarmen er udrullet i de byer, hvor det på nuværende tidspunkt giver mening.
Rolf Lyneborg Lund mener, at Fjernvarmepuljen kun giver mening, hvis tilskuddet hæves:
“Hvis de gerne vil ramme bredt, det vil sige middelklasse, lavere middelklasse og det under, skal de meget højere op. Det bliver dyrt, men så må det være en prioritering.”
Fjernvarme i fremtiden?
For fremtiden er Britt Skousen åben for at etablere fjernvarme i sit hjem, hvis det økonomisk kan give mening for hende. Indtil en konkret løsning kommer, holder Britt dog fast i sit gasfyr. For hende er det bare vigtigt at kunne få økonomien til at løbe rundt.
Vi har forsøgt at kontakte Lars Aagård om den geografiske ulighed på fjernvarmeområdet, men fik svar fra Energistyrelsen, at han ikke havde tid til et interview.
Comments